Koncerter
Bagom sangen...

Billede af Pige & Føl
Den hér skrev jeg i køkkenet i Bispensgade, i Aalborg. Vi var næsten lige flyttet til byen, fra København og min søn, Marco var vist lige blevet født, eller snarere - på vej. Det var en lejlighe...

Billede af Pige & Føl

Den hér skrev jeg i køkkenet i Bispensgade, i Aalborg.

Vi var næsten lige flyttet til byen, fra København og min søn, Marco var vist lige blevet født, eller snarere - på vej.
Det var en lejlighed, klods for enden af Jomfru Ane Gade, og dér, bagest i lejligheden, kunne man sidde lange, vågne nætter, og nyde den rumlende party-bund.

Jeg sad en nat - kort før vi skulle i studiet, og indspille Jern, og kom til at tænke på et billede fra min mors ældste foto-album. Et billede af min moster Margrethe som ung pige. Hun står på marken, og holder et føl om halsen. Det er en Nordbagger.
Jeg har hørt nogen sige, at når man har den perfekte, første linie til en sang i skabet, så er resten stort set skrevet. Jeg tror der er noget om det, for kan man i én linie få sat en stemning, som holder - ja så drejer det sig bare om at styre lige...
Så da jeg havde skrevet - Jeg gemmer et billede / gulnet og krøllet / dét billede du gav mig / af dig selv og føllet, så var jeg - igen - tilbage i et univers, jeg aldrig har skullet tilkæmpe mig, men som nogen engang satte mig til verden i...

Gå til sang

Ord

Rugbrød

Rygter fra Randområderne med Nyt NORLAN

09.12.2023

Kære Possums.

Stærkt har I råbt gennem årene. -Spiiil "Op til Alaska!” -Spiiil “Megelgraven!" -Spiiil "I den by jeg kommer Fra!”. Og som regel har jeg spillet noget andet, eller hvis jeg så har spillet én af de gamle, hørt jer råbe -Neeej i den gamle version! -Lissom på "Rygter Fra Randområderne"… NU har jeg hørt det! For det ER jo jul omend i en grim tid, og så bli’r selv en gammel kyniker jo helt slebet til...  

Så okay Folks & P’s: Næste år er det faktisk netop 30 år siden, vi udgav det glimrende live-dobbelt-album "Rygter Fra Randområderne”. Og i dén anledning vil der i 2024 være efterårs-julegaver til jer, der i 30 år har stået forgæves og bræget efter “noget af det gamle”... Det vil foregå sådan hér: Jeg - og et solidt rockmusikalsk orkester (et nyt “NORLAN", om man vil ) - stikker ud på en længere lands-turné, og spiller HELE "Rygter Fra Randområderne" -pladen live i sin rigtige/velkendte rækkefølge… Intet mindre.

Nyt NORLAN er:

Rune Kjeldsen: Guitar og andre strengeinstrumenter
Mikkel Damgaard: Keyboards
Peter Kjøbsted: Bas
Mads Andersen: Trommer

Og ved I hva’? - Jeg glæder mig til at prøve om det gamle outfit stadig passer! Billetter kan købes fra på mandag den 11. dec. kl. 10:00

Ses! K. Olsen.

Nyt NORLAN

09.12.2023

Nyhedsarkiv »

Booking: Misja Blix 20627480/ misja@blixogco.dk - Blix & Co. - Lollandsgade 20, 1 - 8000 Århus C